Beskrivelse
”Mia er den klogeste skabning i verden og kan lave milliarder af udregninger i sekundet. Men faktisk er det mere korrekt at sige, at hun er et barn, der kun eksisterer digitalt.”
Yes, denne bog handler om pigen Mia, som er en levende AI. Og det er faktisk vistnok mig på coveret. Main character energy, ik’?
Nogen har besluttet, at jeg skal slettes lige inden juleaften. Jeg har 30 timer tilbage at leve i med en nervepirrende nedtælling som nederen følgesvend, og går det ikke, er det vist det. Hvad gør man så? Godt spørgsmål, for jeg aner det heller ikke. Men hvis du ikke synes, at jeg lyder panisk nok, min nuværende situation taget i betragtning, så er der en god årsag.
Jeg har nemlig mødt Lucas, Zahra og hendes ret irriterende lillesøster Safira. De har lovet at redde mig. På en mærkelig måde er det blevet startskuddet til en hæsblæsende, højteknologisk, hylende morsom redningsaktion og et kapløb med tiden. Der er vilde biljagter, sabotagemissioner, forvikling, hektisk hacking, kikset kærlighed og julekaos. Hey, må jeg spoile bogens slutning? Gæt lige, hvem der ender med at …
29:59:59
Okay, okay, jeg skal nok lade være med at sige det!




Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.