Beskrivelse
”’Kan nogen høre mig? Luk op, for helvede!’
Jeg giver op med et suk. Det nytter ikke noget at blive hysterisk, jeg kommer bare til at gøre noget uhensigtsmæssigt. Der må være en vej ud, jeg skal bare gå lidt længere. Neden for stigen går jeg modløs videre. Bange anelser rumsterer i mit baghoved. Det hele er opført i sten og metal i stedet for støbninger af beton og ædelplastik. Og intet lys. Burde der ikke være lamper ved udgangene?
Det er begrænset, hvor meget tid jeg har tilbragt i kloaker tidligere. Engang var jeg en del af et hold, som skulle storme et narkolaboratorium, og dengang kom vi ind via et kloakdæksel i kælderen. Men det var kun fra den anden side af gaden, og der var helt styr på retningen.
For en sikkerhedsskyld slukker jeg nattesynet og ser mig forgæves omkring. Intet lys bliver registreret af mine pupiller. Jeg tænder igen, og som jeg slipper med fingeren, hører jeg en lyd. Et suk. Som damp fra en ventil eller lunger, der bliver tømt for luft. Jeg kan ikke vurdere, om det kom for- eller bagfra. Uden at bevæge mig spidser jeg ører. Endnu en lyd. Noget skrabende. Som et møbel, der bliver flyttet hos overboen. Og så endnu et suk, denne gang med en smule stemme på. Det bilder jeg i hvert fald mig selv ind.
Jeg går forsigtigt frem. Stilhed. Et plop. Endnu et suk. Tættere på. Ubehjælpsomt kniber jeg øjnene sammen og skyder hovedet frem.
Noget svupper, drypper og slæbes. Mine arme fægter i mørket foran mig, mens jeg vender ryggen mod muren. Min fingre strejfer noget, og jeg belønnes med et hæst støn. En svag brise mod mit ansigt, og lortehørmen afløses et øjeblik af sød råddenskab. Jeg kan ikke kvæle et forskrækket skrig. Måske er det noget, jeg bilder mig ind. Jeg kan in- tet se, og mine hænder rammer ikke noget. Så glider noget klæbrigt omkring min arm. Jeg råber og prøver at vriste mig fri. Det er tæt nok på til, at jeg kan se, at det er fingre. Rynkede fingre med tydelige knogleled. Noget vælter ind over mig fra den anden side.”
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.