Karsten Brandt-Knudsen – Rust og støv: Medhjælper (5)

25,00DKK

Om kapitlet: Klaus’ chef, Frank, vil have opklaret, hvorfor der sker så mange ekstreme mutationer, og hvorfor de er forbundet til hans stoffer. Så Klaus bliver sendt undercover for at opsnuse, hvad der sker.
Læseren bliver taget med helt ned i sølet og den bundløse moral og forfaldet af dette samfund.
Om serien: Rust og støv er en føljeton, der tager læseren med ind i et noir-gotisk og dystopisk univers, hvor hver novelle er anderledes end den forrige, men tilsammen udgør de én samlet, stor fortælling. Hver måned kommer der et nyt afsnit.
Den teknologisk udvikling er stagneret, økonomien er i tilbagegang og samfundet er under afvikling. I Vestselandia er der langt til liebhaverkvarterne i Nordselandia og Sydscania, og drømme om de uendelige højhuse i Copenhagen og Malmo er for fantaster.
Klaus prøver at klare hverdagen som alenefar for sine to piger, mens han arbejder som håndlanger for en lokal gangster. Alt er presset, og der er kun råd til det halve, men med snarråd og godt mod finder man næsten altid en udvej.
Men noget gror i dybet under Nyscandiastad. Forfald giver nye betingelser. Fortidens maskiner ruster og giver plads til nyt liv. Bag ethvert menneskes ansigt er der et kranie. I DNA’et gemmer sig uendelige muligheder. Morgendagen er gårsdagens støv, og udvikling er uundgåelig.
Snart er Klaus i problemer til halsen, og hans snilde og voldelige talenter kommer ham behændigt.
Det er en mørk og blodig novelleserie fyldt med gruopvækkende skabninger af menneskelig, umenneskelig og postmenneskelig art.
NB: Ved køb af e-bog får du tilsendt dit køb på den angivne mailadresse i ePub-format, når betalingen er bekræftet.
Kategorier: ,

Beskrivelse

Uddrag fra afsnittet:

… Den ene skæver over skulderen i min retning, og jeg stopper op. De stinker værre end ved de forrige møder. For halvanden uges tid siden var jeg på flugt gennem kloaksystemet, og hvis jeg ikke tager meget fejl, så er det præcis, hvad de lugter af. Pis, lort og råddenskab. Det lader ikke til, at jeg for alvor fangede hans opmærksomhed, og de gå videre i tavshed.

Jeg går tilbage ind i gyden, gør min ryg krum, med hagen mod brystet og hovedet dinglende fra skulder til skulder. Armene tager jeg op foran brystet, mens jeg bevæger mine hænder uroligt rundt, hiver lidt i mit tøj og klør mig rundt omkring på arme, skuldre og lår.

Uden at se op fornemmer jeg dørmanden ranke ryggen og skyde brystet frem, mens jeg går i slingrekurs mod ham.

‘Hey du, find et andet sted at fixe. Det her …’

Med hånden slynget nede fra knæet, rammer jeg ham i tindingen, og han klasker mod muren. Møjsommeligt får jeg ham sat op ad bygningen med bukkede ben. Hoved og arme hænger ind over knæerne, som om han hviler sig. Hvilke han også gør.

Døren er tung, og lyset er dunkelt på den anden side. Der går et øjeblik, før mine øjne og den digitale synsforbedring har vænnet sig til halvmørket.

***

Jeg går fem skridt ned ad en dunkel gang og kommer til en højloftet forhal. Trapper fører op på begge sider, og lyde uden ophav ramler rundt mellem grønne vægge og stengulv som rungende hvisken. Rummets skygger dominerer de fleste flader, mere forstærkede end fortrængte af lyset fra væglamper og tagvinduer.

En ung dreng går forbi mig uden at se til min side. Han virker bekendt, men jeg kan ikke placere ham. Han går ind under et kamera og forsvinder ned ad en gang. Jeg går i den retning, han kom fra. To korridorer leder væk fra forhallen med snesevis af døre på begge sider. Det er ikke til at sige, hvor jeg kan finde Bjarne henne, og jeg overvejer at gå tilbage til bilen. Eller måske skal jeg bare begynde at åbne døre og se, hvad der sker?

‘Halløj, De der,’ lyder en blød kvinde stemme bag mig. ‘De er vist ny, er De ikke?’

‘Jo, det kan jeg ikke løbe fra,’ siger jeg, imens jeg vender mig om.

Hun nærmer sig og lægger hovedet på skrå. Hendes nonnekostume er lårkort med en nedringet udskæring.

‘Jeg er Moder Eva, og jeg byder Dem velkommen til Sankt Lilith. Hvorledes kan vi tjene Dem?’ Hun knejser teatralsk. Under overfladen af skuespil og makeup ænser jeg et liv på kanten til afgrunden, med poset og furet hud som den armes løn.

‘Jeg skal tale med Bjarne,” siger jeg. ‘Det haster.’

‘Jeg ved ikke, hvem denne Bjarne er. Her er kun børn af Eros. Den eneste, der går under navn, er mig. Men selv hvis jeg kunne være Dem behjælpelig, ville jeg afslå. Jeg hverken kan eller vil forstyrre.’

‘Jeg insisterer,’ siger jeg og trækker pistolen.”

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Karsten Brandt-Knudsen – Rust og støv: Medhjælper (5)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *