Helle Perrier – Mørke over motorvejen (6)

12,50DKK

Om afsnittet: Det hele spidser til for Linda Maja, Aya og den fremmede dreng. Uvejret trækker helt ind over dem, og det virker næsten umuligt at slippe væk for de hvidøjede.

Om serien: Linda Maja arbejder på en tankstation ved motorvejen. Det er en sløv sommerdag, men den bliver straks mere spændende, da en mystisk kunde låser sig inde på toilettet. Snart må Linda Maja kæmpe for livet i en verden på vanviddets rand. I horisonten lurer mørke skyer over den jyske hede. Har de mon noget at gøre med, at alle dem, Linda Maja møder, har kridhvide øjne og er rasende vanvittige?

Mørket over motorvejen er splat, horror og humor med et drys weirdness. Motorvejen er i sig selv et symbol for muligheden for at kunne rejse alle steder hen. Selv om den er lige dér inden for rækkevidde, sidder vores hovedperson, Linda Maja, fast i et liv, der ikke flytter sig andre steder end hen på sofaen. Da vanviddet rammer hendes lille verden, må hun kæmpe for at overleve.

Konceptet i sig selv er velkendt fra alskens populær(horror)kultur. Nu foregår det blot i Jylland – af alle steder. Store, åbne vidder; mørke, mystiske områder; barsk natur og de mennesker, der bor dér, er en integreret del af dansk litteratur og har været det i århundreder. Nu stiller Linda Maja sig i kø bag dem, der har forsøgt at overleve i en verden, hvor ens indre spejler sig i omgivelserne.

Illustrationer er af Félix Perrier.

NB: Ved køb af e-bog får du tilsendt dit køb på den angivne mailadresse i ePub-format, når betalingen er bekræftet.

Kategorier: ,

Beskrivelse

Uddrag fra afsnittet:

“‘Fuck,’ stønner Mads og løber hen til stigen. ‘Kom, vi klat…’ Mads træder et skridt tilbage og skubber stigen væk med foden, så den vælter. ‘De kommer.’
Linda Maja ser ud over det pulserende menneskehav. Et skærende hvidt lyn oplyser kroppene, der vrider sig mellem hinanden. Forsigtigt træder hun hen til tagets kant og ser ned. De vælter over hinanden. I et glimt synes hun, at hun genkender flere af ansigterne, inden de bliver trampet ned ad en af de andre.
Aya skriger. Linda Maja sætter sig ned på hug og aer håret væk fra pigens ansigt. De
små håndflader maser sig ind mod ørerne.
‘Hey,’ råber Linda Maja og forsøger at finde de brune øjne. ‘Hey, det er ok.’
Hvert ord trækker blodsmag, og hovedet dunker, mens alting svimler mere og mere.
‘Linda Maja,’ brøler Mads. ‘Hjælp!’
Linda Maja trækker Ayas hoved bagud og tvinger pigen til at se på hende. Så rejser hun sig og kommer vaklende på benene. Mads står med en flækket bjælke og skubber hvidøjede ned fra taget. Linda Maja griber to sammenskruede metal stænger, der ligner noget, der engang var en antenne, og stiller sig ved siden af Mads.
‘Jeg kan ikke …’ hvisker hun.
Mads stanger en ældre mand i hovedet med sin bjælke. Ingen lyd. Intet skrig af smerte. Manden falder blot bagover og drukner i menneskemængden.
‘Hvad?’ stønner han. ‘Kom nu!’
‘Jeg kan ikke … Jeg kan ikke mere. Ikke mere død.’
Med et mægtigt sving kvaser Mads ansigtet på en ung fyr og skubber ham så bagover med foden.
‘Gu’ fanden kan du så. Det er jo ikke mennesker længere. Fatter du det? Det er ikke mennesker, det er …’
Ayas skrig gennemborer natten.”

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Helle Perrier – Mørke over motorvejen (6)”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Du kunne også være interesseret i...